Scroll to top

Forsvarstvivl og falske dilemmaer

Om tvivl, dilemmaer og måske´er som forsvarsmekanisme

Lad mig sige det som det er: Vi ved alle sammen godt hvad det rigtige er at gøre!
Hvis vi går ud af tankerne og ind og forbinder os til vores følelser kan vi godt mærke det dybe ja eller det dybe nej. Udfordringen er, at hver gang vi får muligheden for at vælge noget nyt til eller noget gammelt fra, bliver vi udfordret på vores overlevelses instinkt, og det er jo ikke sådan lige at kæmpe imod.

Der er selvfølgelig perioder hvor en krise kan føles altoverskyggende og hvor svære følelser og negative tanker bedøver vores evne til at mærke hvilke beslutninger der er de rigtige, men når der er ro på og vi er i stand til at mærke vores autentiske følelser – så er der adgang til det indre kompas. Stort set altid.

Min egen tomme tvivler

Jeg er ikke en naturlig tvivler. Livet har – fra jeg var helt lille – givet mig omstændigheder, der krævede at jeg stolede på egne følelser og beslutninger. Men der var en periode for nylig hvor jeg ikke kunne. Den varede hele to år. TO passionsløse år i et konstant retningsløst indre univers. Det føltes sårbart og svært ikke at have mit naturlige kompas at styre efter. Jeg bildte mig selv ind at jeg bare skulle bruge mere tid. Men jeg tog grueligt fejl – jeg havde glemt hvad det er tvivlen gør ved os, som en forsvarsmekanisme.

Det falske dilemma

Pludselig var jeg i samme situation som mange af mine klienter så ofte har beskrevet for mig. Jeg plejer at kalde det en FORSVARSTVIVL. En tvivl vi kan hive frem når vi står overfor en situation der potentielt kan ødelægge vores nuværende tryghed i livet. Det aktiverer vores overlevelses instinkt og stresser det til at give os fornemmelsen af utryghed. Jo større og vigtigere beslutningen er, jo mere på overarbejde kommer vores overlevelsesinstinkt. Og jo stærkere bliver tvivlen. Tvivlen er der, i disse situationer ikke som et reelt dilemma – men for at stoppe os i at udvikle os. Så vi forbliver der hvor vi er, trygt og godt. Det lange parforhold der er ved at være slut, får lige et par ekstra år på tryghedsbagen når forsvarstvivlen kører med os, eller vi er pludselig ikke sikre på at vi tør hengive os helt til vores nye forelskelse og flygter, jobskiftet eller den gode mulighed for at opfylde den gamle drøm om at skifte karriere, får lige et skær af tvivl, som holder os der hvor vi er. Der hvor der er trygt. For hvordan skulle du kunne rykke dig, når du ikke ved hvilken vej der er den rette for dig?

Opløsningen af forsvaret

Tvivlsforsvaret er klogt – det ligner og opfører sig som ægte reel tvivl, men forskellen fra autentisk tvivl er, at det fortsætter ud i en uendelighed – uden at komme frem til det rette svar. Fordi dets opgave ikke er at få dig til at stoppe op og overveje dine muligheder ( som almindelig naturlig tvivl har til opgave ) I stedet fortsætter det med at nedbryde dit eget indre kompas. Som det skete for mig. I to år i træk! Jeg blev snydt af mit eget forsvar mod at starte noget nyt op, ved konstant at få mig til at tvivle. Indtil jeg fangede den. Indtil jeg indså at dette ikke var en tiltrængt pause længere. Men var blevet et forsvar mod at udvikle mig. Den måde du næsten altid kan genkende tvivlsforsvaret på er på dets sorte og hvide måde at opdele verden på. Tvivlsforsvaret taler med store bogstaver: Enten skal du gå helt i den ene grøft eller helt i den anden grøft. Tvivlsforsvaret stiller livet op i sort og hvidt og enten eller. For at skabe et uløseligt dilemma i dit sind. For at stoppe dig i at handle.

Sandheden er dog, at livet er fuld af muligheder, nuancer, kompromisser og beslutninger der kun giver mening hvis vi mærker efter i hjertet. Alle disse toner, udhvisker tvivls forsvaret klogt. Så vi føler os fangede. Låste. Tvivlende. Tvivlsforsvarets motto er: ”Pest eller kolera” Hvilket som bekendt ikke er fordrende for vores udvikling i livet.

Her er hvad jeg gjorde – og hvad jeg arbejder med mine klienter der gennem tiden har ladet sig snyde af forsvarstvivlen på.

 

Opløs forsvaret i disse tre stadier:

Afslør tvivlen som et forsvar i dig.
Så kan den ikke længere eje dig.
Så har du taget magten tilbage over dit sind.

Kig på alternative løsninger.
Der findes hundredevis af måder at løse noget på.
At tænke i sort /hvide absolutter er ikke en af dem.
Hvad er den 3. Mulighed? Den 4. ? 5?

Begynd at tage skridt.
Først når vi tager skridt begynder de rette følelser og tanker at lande.
Du behøver ikke at regne det hele ud på forhånd.
Man må gerne vælge forkert og lade sig guide et nyt sted hen.
Bare du begynder at handle i én eller anden retning.

Du ved godt hvad det rigtige er at gøre – du skal bare ud af hovedet og ned i følelserne hvor du kan MÆRKE i stedet for at TÆNKE.