Scroll to top

Af journalist Louise Thorsted

SELVHJÆLPER

Af og til har vi bare brug for en hånd i ryggen eller et par råd på vejen. Og nej, vi har ikke altid tiden til at få læst den bog eller besøgt den terapeut. Og så er det, at Magasinet Liv gør det for dig! Overskuelig hjælp til selvhjælp. Psyketerapeut Louise Leth guider dig til at flippe  mindre ud.

“Når du flipper ud, er det psykens forsøg på at genvinde den balance, den har mistet”

Hvad vil det sige at flippe ud? “Vi har forskellige måder at flippe ud på, af hængigt af vores personlighedstype og hvilket miljø, vi er vokset op i. Er du introvert, vil du typisk flippe ud inden i dig selv med overtænkning og selvkritik, ud løst af en stor perfektionisme. Andre vil tale helt vildt meget og forsøge at forklare alle deres følelser i håb om at blive set og hørt og forstået. Og så er der det, vi nok opfatter som den klassiske flippen ud: Med udadrettet vrede og skænderier, som mest handler om at få ret. De tre ovenstående reaktionsmønstre, som ikke skal misforstås som personlighedstyper, kalder jeg Grubleren, Askepot og Krigeren,” siger Louise Leth, psykoterapeut og forfatter til bogen Derfor flipper du ud, og derfor skal du ikke skamme dig.

Hvad er det udtryk for, når vi flipper ud?

“Det er psykens forsøg på at genvinde den balance, den har mistet, og et udtryk for, at vi, oftest ubevidst, er gået enormt meget på kom promis med os selv. Det er ikke altid, vi ser, hvad det er for kompromiser, vi indgår, men vi undertrykker ofte vores personlighed lidt for at passe ind i relationer, sociale sammenhænge og på vores arbejde. Og har vi undertrykt eller fået vores grænser overskredet længe nok, så kan en lille, ofte banal ting få os til at koge over og flippe ud. Det kan gøre det svært for os at forstå vores eget drama, når der bare skal en lille forkert sætning til, for at vi føler os ramte, men det er bare toppen af isbjerget.”

Er det godt eller skidt at flippe ud?

Det er jo godt, at psyken får mulighed for at genvinde balancen, alternativet er ligesom værre – at du bliver ved at undertrykke dig selv – for så bliver du deprimeret eller angst. Men det er jo vildt uhensigtsmæssigt, for vi opnår ofte det modsatte af, hvad vi ønsker, når vi flipper ud. I stedet for at blive set og hørt og forstået, så risikerer vi, at nogle mister respek ten for os,” siger Louise Leth.

Er det skamfuldt at flippe ud?

Jeg kan se det i terapien, hvor der typisk går ret lang tid, før klienter fortæller mig, at de har et mønster med at flippe ud. Det er virkelig noget, folk skammer sig over, og jeg tror, det ligger i en misopfattelse af, hvad negative følelser er. Vi er blevet fortalt, at gode mennesker kun har pæne og gode følelser. Det ligger i vores kulturopdragelse og særligt for os kvinder, som traditionelt set er det sociale køn, at vi skal være rummelige og omfavnende og fikse den ube hagelige stemning, så på den måde er vi ikke opdraget til, at negative følelser må være der. Men prøv at se på dine negative følelser som vejvisere, der fortæller dig, hvad du har brug for, og hvad du ikke har brug for.” Er der er en læresætning, jeg kan tage med mig med det samme? “Ingen følelser er forkerte, og rummer vi os selv og vores følelser, så kan andre som regel også rumme os,” siger Louise Leth.

Læs hele artikel i Magasinet Liv på dette link. Her kan du bl.a. læse om hvordan du genkender din “flippe ud-type” og få 5 råd til dig, der vil flippe mindre-eller mere sundt ud….

Related posts