Drama opstår, når vi giver køb på os selv for at få kærlighed og accept, og der dermed skabes en ubalance i os. Heldigvis findes der andre alternativer.
Min påstand er, at vi ofte ikke tillader os selv at føle det, vi føler inderst inde. Hvilket kan betyde, at vi virker tiltrækkende på andre – fordi vi er betænksomme, hjælpsomme, selvopofrende og behagelige at være sammen med. Men det er på bekostning af os selv. Og det er præcis dét, jeg mener er omdrejningspunktet for den indre konflikt, som opstår i mange kvinder: Vi tvivler på, om andre kan lide os, når vi er os selv.
Så vi går på kompromis. Det føles måske som små kompromiser i dagligdagen, men det har alt sammen store konsekvenser. For resultatet er, at der opstår en ubalance i os; vi strækker os for langt, bliver for fleksible og udsætter gang på gang vores egne behov. For at skabe harmoni i et forhold, en konflikt eller i en specifik situation. Men dybest set også i håb om, at nogen vil opdage, at det er det, vi gør, og så give os det, vi længes efter.
Ubevidst går vi nemlig rundt med en tro på, at hvis bare vi anstrenger os nok, så får vi endelig det, vi har fortjent: Den ubetingede kærlighed, accept og anerkendelse, vi har stræbt efter siden barndommen. Strategien virker imidlertid ikke, for det er en umulig opgave at prøve at knokle sig til det at blive elsket. Der er flere gode grunde til at ændre adfærd. Heriblandt:
- Det løser intet at undertrykke sine følelser. Det er et gentagelsesmønster og et forsvar – og med det kommer vi ikke spor tættere på, hvorfor vi egentlig gør, som vi gør.
- Vi bruger afsindigt meget energi på hele tiden at undertrykke vores behov og forsøge at holde ud. Energi, som vi i stedet kunne have brugt på at være nysgerrige på og kærlige over for os selv.
- Vi opnår med al sandsynlighed det modsatte af, hvad vi ønsker os. Vi drømmer om ubetinget kærlighed, men kommer til at skubbe folk væk fra os.
Alternativet til drama
Så hvad kan vi gøre i stedet for at gå på kompromis, undertrykke os selv og please andre?
Der er flere alternativer: Vi kan holde øje med, hvornår vi ikke respekterer os selv. Vi kan sige fra på de rigtige tidspunkter. Vi kan sørge for, at de behov, vi naturligvis har, bliver dækket af os selv, ikke af andre. Vi kan omfavne det lille, usikre barn, som stadig bor inden i os; hun skal føle sig set og føle sig tryg. Og vi kan minde os selv om den historie, jeg lige har fortalt. Når vi føler os ude af balance og mærker, at der er et modtryk på vej, så er det højst sandsynligt en reaktion på, at vi over en periode – eller i lang tid – har undertrykt de ting, vi virkelig har brug for.
Dette skriver jeg mere om i min nye bogudvikelse “Derfor flipper du ud” som du kan læse mere om her.